I am no Angel

Udgivet på gammel hjemmeside d. 19/3-2013

Igennem et stykke tid har jeg været ramt på stort set alle vigtige livsområder. Mange af mine velmenende og kærlige venner er dybt bekymrede på mine vegne, og spørger naturligvis om jeg ikke er bekymret. Når jeg svarer nej, kigger de på mig som jeg er ret underlig. Det tænker jeg så lidt over, for det kunne jo være de havde ret. Når jeg er færdig med at tænke, kommer jeg heldigvis hver gang frem til, at jeg ikke er spor underlig. I øvrigt hvis jeg var, er det en måde at være underlig på, som jeg ville være både glad og stolt over. Nu synes jeg imidlertid ikke, jeg er underlig. Jeg har bare lært, at tingene ikke bliver bedre af, at jeg bekymrer mig, tværtimod. Så jeg vælger at have tillid til, at tingene løser sig. Enten fordi jeg finder en løsning, eller fordi der sker noget positivt, som jeg ikke kunne have forudset. Sådan plejer det nemlig at gå.

Derfor er jeg som regel ubekymret, glad og positiv

Ikke fordi der ikke sker dårlige ting i mit liv. Heller ikke fordi jeg ikke har negative og dårlige følelser. Jeg har ligeså mange negative følelser i mit spekter som alle andre. Jeg bliver også indimellem ked af det, ulykkelig, skuffet, frustreret, irriteret og vred. Jeg har bare nogle effektive redskaber, som sætter mig i stand til at takle de sværere sider af livet, og de følelser det giver, på en måde, som får det til at gå hurtigere over.

I denne uge fik jeg f.eks. et brev, der fik mig helt op at ringe i det røde felt

Min reaktion var straks at handle på uretfærdigheden, som er den måde, jeg opfattede brevet på. Jeg ringede til afsenderen af brevet, og talte med meget store bogstaver. I løbet af samtalen fik jeg at vide, at jeg skulle hidse mig ned, hvilket var et ganske udmærket råd, for man bliver jo ikke hørt, når man er så vred. Personen jeg talte med kunne imidlertid ikke hjælpe med situationen, så jeg skulle henvende mig et andet sted. Det sted og den person, jeg skulle tale med, var den eneste, der kunne redde mig ud af situationen, da det var ham, der havde givet forkerte oplysninger. Naturligvis ikke med vilje, nok mere pga. et øjebliks ubetænksomhed. Dog en ubetænksomhed som ramte mig rigtig hårdt, og pis... mig af.

Ringede jeg så straks til personen og halshuggede ham verbalt?

Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg er godt nok en temmelig temperamentsfuld kvinde, og når jeg er virkelig vred, er jeg ikke sjov at være i nærheden af. Det er dog en side, jeg fuldt ud accepterer ved mig selv, og fordi jeg ikke fornægter den side, har jeg fundet nogle fif, til at styre mit temperament, og andre uhensigtsmæssige reaktioner. I det her tilfælde var jeg meget afhængig af den ubetænksomme persons hjælp. Derfor ventede jeg med at ringe, indtil jeg kunne gøre det med venlighed og værdighed. I skrivende stund, går jeg ud fra, at tingene bliver løst til alles tilfredshed. Det lød det i hvert fald til. Hvis ikke, må jeg jo bare finde andre metoder frem af værktøjskassen.

Jeg ved ikke, om du bed mærke i ordet værdighed?

At være værdig, betyder for mig ”vær dig”. Derfor ventede jeg med at handle, til jeg igen var ”blevet mig”. De fleste dage af året er jeg jo trods alt både venlig, glad og positiv. Så hvorfor ødelægge andres og mit eget humør ved at handle på en dårlig følelse, når jeg kan vente med at handle, til jeg er ovre den. (Som jeg skrev, handlede jeg dog på min vrede, lige da brevet kom, men heldigvis var det ikke den person, der skulle rede trådene ud, som jeg fik fat i). Men jeg kan faktisk også bedst lide mig selv, når jeg er venlig. Det giver en meget bedre følelse, end at være vred. Så jeg tillader vreden at være der, så længe jeg har brug for den. Og netop derfor går det hurtigere over.

Du skal naturligvis ikke lade dig dårligt behandle

Hvis nogen behandler dig dårligt, skal du naturligvis sige fra. Det gør jeg sørme også selv. Som regel har jeg overskud nok til at gøre det på en bestemt, venlig og værdig måde. Men i svære livsfaser er det normalt umuligt for mig og andre at have det fornødne overskud. Og i min verden er det helt i orden. Vi kan jo ikke mere end vi kan, indtil vi har lært, at der er andre metoder end dem vi plejer at bruge. Jeg er i hvert fald vældig godt tilfreds med at være gået fra at være et hidsigt spektakel, til at kunne opføre mig med respekt og værdighed de fleste dage af året.

Det kan godt virke uoverskueligt at skulle udvikle sig og lære nye handlemønstre. Men set i bakspejlet ville jeg ikke have undværet min rejse, for gevinsten er trods alt meget større end bumpene på vejen.

Det føles virkelig godt at kunne rumme sig selv med det hele. Og sidegevinsten ved at vide og acceptere, man ikke er fejlfri er, at man også kan tillade andre at have fejl. Det gør alle forhold meget nemmere.

I mit arbejde med kvinder, arbejder vi altid med at favne alle sider af sig selv. Det giver kærlige forhold både til dig selv og andre. Hvis du har brug for støtte, inspiration og redskaber i din udvikling til at kunne go ”Go everywhere”, som på billedet, er du velkommen til at kontakte mig. 

Kærlig hilsen

Janne